------------------------------------
JULEK U R S U S - JULEK U R S U S - JULEK U R S U S
------------------------------------

Kære LandCAD-bruger.

Hermed indbydelse til vores tre julekurser  i december 2022, samt link til efterårets nye version af LandCAD.

Den nye version af LandCAD (32 bit) kan hentes på www.landcad.dk/hent          øverste link.
Der er mange nye ting du kan få glæde af.

Hvis du vil høre mere om det, eller trænger til inspiration i det daglige arbejde, og desuden vil sætte pris på

- kursusindhold på professionelt niveau
- god mad
- hyggelige omgivelser
- fagsnak med kolleger

Så skal du på LandCAD Julekursus.

Der er tre forskellige :

1) LandCAD Basiskursus.

Kurset henvender sig til dig, der endnu ikke har fået en solid basisuddannelse i LandCAD, enten fordi du ikke har arbejdet med programmet særlig længe, eller også fordi du blot er blevet kastet ud i opgaverne uden at være sendt på kursus. Måske er du blevet lært op af en kollega, men aldrig til bunds.

På kurset sætter vi dig grundigt ind i LandCAD's muligheder på et niveau hvor alle kan være med. Filstruktur, pæne udskrifter, tekster, linier, farver, symboler m.m. gennemgås. Kurset sætter dig i stand til at håndtere de fleste situationer fra dagligdagen mere effektivt. Desuden lægger vi vægt på, at du skal kunne levere et absolut professionelt og præsentabelt slutprodukt når du kommer hjem.

Tirsdag den 13-12-2022, kl. 9-16, på Aalborg Kongres- og Kulturcenter, Europa Plads 4, 9000 Aalborg



2) Superbruger og Frie grunddata.

I løbet af dagen gennemgår vi nye ting i LandCAD på superbrugerniveau, og der vil blive lejlighed til at gennemgå specifikke emner efter jeres ønske.

Vi ser bl.a. på DWG/DXF, DanDAS, DanVAND, ESRI Shape, Google Earth-data, skråfotos og nye funktioner.

Lær også en masse om, hvordan du kan hente og anvende Frie Grunddata, som er gratis data fra Geodatastyrelsen (GST), Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), Datafordeleren, Vejdirektoratet, Miljøportalen samt Plansystem DK. 

Du kan koble disse data med dine egne data på en lang række områder, og få et meget lækkert produkt. 

Vi gennemgår ændringerne og de nye muligheder, der er fremkommet, efter at data er kommet på Datafordeleren.

LandCAD har en særaftale med GST, så vores kunder får en udvidet brugsret til frie grunddata, så du - udover ortofotos, 4 cm-kort, matrikelskel, nye højdekurver m.m. - også kan hente de nyeste kommunale grundkort som vektordata.

Der er masser af ny viden at hente i år, også omkring gratis punktskyer.

Et must for dig, der vil følge ordentligt med, og udnytte LandCAD maximalt med et professionelt resultat til følge.

Onsdag den 14-12-2022, kl. 9-16, på Aalborg Kongres- og Kulturcenter, Europa Plads 4, 9000 Aalborg



3) LandCAD kursus i Digitale Terrænmodeller, tværprofiler, punktbaseret og trekantbaseret volumenberegning, maskinstyring, 3D-bymodeller og Det Digitale Byggeri (BIM)

På kurset vil vi først og fremmest gennemgå LandCAD's muligheder for at lave maskinstyringsdata der virker! Både terrænmodeller, stringlines, landskabsmodeller og punktskymodeller fra droner og grunddata. Herudover vil vi se på muligheder for - på een gang - at lave mange profiler, plot til PDF af mange profiler, lave terrænmodeller i forskellige varianter, danne 3D-filer til Det Digitale Byggeri (BIM) m.m.

Kurset henvender sig primært til ansatte i entreprenørbranchen, arkitekter, landinspektører, ledningsejere og andre, der arbejder med maskinstyring, landskabsmodeller, profiler og volumenberegning.

Kurset kommer ud i hjørnerne af LandCAD, og sætter dig i stand til at håndtere mange situationer fra dagligdagen mere effektivt. Desuden lægger vi vægt på, at du skal kunne levere et absolut professionelt og præsentabelt slutprodukt.

Kurset henvender sig til dig, der arbejder jævnligt eller dagligt med LandCAD, men som gerne vil være helt opdateret og så professionel og effektiv som muligt. Dette kursus er et must, hvis du vil kunne håndtere komplicerede beregninger og afleveringer sikkert og effektivt samt være med i Det Digitale Byggeri, med de nyeste værktøjer.

Torsdag den 15-12-2022, kl. 9-16, på Aalborg Kongres- og Kulturcenter, Europa Plads 4, 9000 Aalborg




Pris pr. kursusdag : Kr. 2.800+moms incl. formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe.

Undervisning foregår på storskærm. Egen PC kan medbringes.

Fra København tager det 40 minutter med fly og derefter 10 minutter med tog, i taxa eller bus til kursuscentret. Der er mange - ofte prisbillige - flyafgange. 
Med tog kan du køre direkte til Aalborg St., der ligger 5 min. gang fra kursuscentret. 
Der er gode parkeringsmuligheder for de der kommer i bil. Prisen for parkering bag kursuscentret er 35 kr for en dag, som vi betaler hvis du sender os din P-billet.

Såfremt du ønsker at deltage i flere kurser, f.eks. 1+2, eller 2+3, eller blot vil være i god tid om morgenen, er vi gerne behjælpelige med at arrangere overnatning. Der er flere gode hoteller i nærheden.

Tilmelding sker ved at sende os en mail eller ringe på tlf. 98179485.

Sidste frist for tilmelding : FREDAG D. 25-11-2022 kl. 12 Tilmeld dig allerede nu på post@landcad.dk  eller på tlf. 98179485, hvis du vil være sikker på en plads.

På grund af nye bestillingsregler på hotellet vil udeblivelse eller afbestilling senere end 25-11-2022 kl. 12 udløse fuld kursusbetaling.

Dog er det samtidig sådan, at hvis der igen indføres coronarestriktioner, så du ikke må tage til Aalborg på kursus, eller der i en periode ikke må afholdes kurser på hotel, så er der naturligvis ingen kursusbetaling for dig.
 
Vi håber at se dig på et eller flere julekurser.

Husk nu at opdatere LandCAD (32 bit) fra www.landcad.dk/hent          øverste link.
Det tager kun 2 minutter.

Når du har opdateret, vil vi anbefale, at du læser Hjælp, Siden sidst, inde i programmet, for at se, hvad der er nyt.


Med venlig hilsen

Leon Bojesen og Jens Toft-Nielsen

LandCAD A/S