JULEK U R S U S - JULEK U R S U S - JULEK U R S U S


Hvis du trænger til lidt inspiration til det daglige arbejde, og desuden vil sætte pris på

Så skal du da på LandCAD Julekursus. Der er tre forskellige :

På grund af coronarestriktioner (forsamlingsforbud) har vi valgt at sætte en grænse ved 9 personer pr. kursus. Det betyder, at vi gerne må spise frokost i hotellets restaurant. Det er stadig tilladt at holde kursus med flere deltagere, men vi har valgt at sætte en begrænsning på 9.

Det betyder, at tilmelding er efter først-til-mølle-princippet.  

1) LandCAD Basiskursus.

Kurset henvender sig til dig, der endnu ikke har fået en solid basisuddannelse i LandCAD, enten fordi du ikke har arbejdet med programmet særlig længe, eller også fordi du blot er blevet kastet ud i opgaverne uden at være sendt på kursus. Måske er du blevet lært op af en kollega, men aldrig til bunds.

På kurset sætter vi dig grundigt ind i LandCAD's muligheder på et niveau hvor alle kan være med. Filstruktur, pæne udskrifter, tekster, linier, farver, symboler m.m. gennemgås. Kurset sætter dig i stand til at håndtere de fleste situationer fra dagligdagen mere effektivt. Desuden lægger vi vægt på, at du skal kunne levere et absolut professionelt og præsentabelt slutprodukt når du kommer hjem.

Tirsdag den 8-12-2020, kl. 9-16, på Hotel Scandic Aalborg Øst, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø.

2) Superbruger og Frie grunddata.

I løbet af dagen gennemgår vi nye ting i LandCAD på superbrugerniveau, og der vil blive lejlighed til at gennemgå specifikke emner.

Vi ser bl.a. på DWG/DXF, DanDAS, ESRI Shape, Google Earth-data, skråfotos og nye funktioner.

Lær også en masse om, hvordan du kan hente og anvende Frie Grunddata, som er gratis data fra Geodatastyrelsen (GST), Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), Datafordeleren, Vejdirektoratet, Miljøportalen samt Plansystem DK.

Du kan koble disse data med dine egne data på en lang række områder, og få et meget lækkert produkt. 

Sidst på året stopper data fra Kortforsyningen og der kommer helt nye grunddata fra Datafordeleren. Vi gennemgår nye muligheder og ændringer.

LandCAD har fået en særaftale med GST, så vores kunder får en udvidet brugsret til frie grunddata, så du - udover ortofotos, 4 cm-kort, matrikelskel, nye højdekurver m.m. - også kan hente de nyeste kommunale grundkort som vektordata.

Der er masser af ny viden at hente i år, også omkring gratis punktskyer.

Et must for dig, der vil følge ordentligt med, og udnytte LandCAD maximalt med et professionelt resultat til følge.

Onsdag den 9-12-2020, kl. 9-16, på Hotel Scandic Aalborg Øst, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø.

3) LandCAD kursus i Digitale Terrænmodeller, tværprofiler, punktbaseret og trekantbaseret volumenberegning, maskinstyring, 3D-bymodeller og Det Digitale Byggeri (BIM)

På kurset vil vi først og fremmest gennemgå LandCAD's muligheder for at lave maskinstyringsdata der virker! Både terrænmodeller, stringlines, landskabsmodeller og punktskymodeller fra droner og grunddata. Herudover vil vi se på muligheder for - på een gang - at lave mange profiler, plot til PDF af mange profiler, lave terrænmodeller i forskellige varianter, danne 3D-filer til Det Digitale Byggeri (BIM) m.m.

Kurset henvender sig primært til ansatte i entreprenørbranchen, arkitekter, landinspektører, ledningsejere og andre, der arbejder med maskinstyring, landskabsmodeller, profiler og volumenberegning.

Kurset kommer ud i hjørnerne af LandCAD, og sætter dig i stand til at håndtere mange situationer fra dagligdagen mere effektivt. Desuden lægger vi vægt på, at du skal kunne levere et absolut professionelt og præsentabelt slutprodukt.

Kurset henvender sig til dig, der arbejder jævnligt eller dagligt med LandCAD, men som gerne vil være helt opdateret og så professionel og effektiv som muligt. Dette kursus er et must, hvis du vil kunne håndtere komplicerede beregninger og afleveringer sikkert og effektivt samt være med i Det Digitale Byggeri, med de nyeste værktøjer.

Torsdag den 10-12-2020, kl. 9-16, på Hotel Scandic Aalborg Øst, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø.

Pris pr. kursusdag : Kr. 2.700+moms incl. formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe.

Undervisning foregår på storskærm. Egen PC kan medbringes.

Fra København tager det 40 minutter med fly og derefter 10 minutter i taxa til kursuscentret. Der er ofte prisbillige afgange.

Kommer du i bil, er der gode og gratis parkeringsmuligheder.

Såfremt du ønsker at deltage i flere kurser, f.eks. 1+2, eller 2+3, eller blot vil være i god tid om morgenen, er vi gerne behjælpelige med at arrangere overnatning.

Sidste frist for tilmelding : MANDAG D. 16-11-2020 kl. 12 Tilmeld dig allerede nu på post@landcad.dk eller på tlf. 98179485, hvis du vil være sikker på en plads.

På grund af corona-tilpassede bestillingsregler på hotellet vil udeblivelse eller afbestilling senere end 16-11-2020 kl. 12 udløse fuld kursusbetaling.

Dog er det sådan, at hvis coronarestriktionerne ændres, så du ikke må tage til Aalborg på kursus, eller der i en periode ikke må afholdes kurser på hotel, så er der naturligvis ingen kursusbetaling for dig.

Vi håber at se dig på et eller flere julekurser.


JULEK U R S U S - JULEK U R S U S - JULEK U R S U S